25-0 til Djoko

Vi ved jo godt, at han er verdens bedste tennisspiller.

Men det er alligevel imponerende, at Novak Djokovic har en rekordliste, der siger 25-0, når det gælder China Open.

Den seneste sejr kom i første runde mod Simone Bolelli, Italien, som blev slået 6-1, 6-1. Sejrsstimen startede i 2009, da han vandt den første af fem titler, og han har kun tabt tre ud af 51 sæt.

Novak har i øvrigt sin lillebror, Djordje, med sig som makker i double-turneringen, og det er første gang, at de to optræder sammen.

Caroline Wozniacki er med i kvindernes pendant, hvor hun skal op mod tyske Angelique Kerber.