Djokovic knuser Federer

Verdensetteren Novak Djokovic var aldeles suveræn, da han nærmest udraderede Roger Federer i deres semifinale ved Australian Open.

Det imødesete 45. opgør imellem de to blev en ensidig affære, hvor Djokovic på under en time havde sikret sig de to første sæt. Federer bed lidt tilbage, da han vandt tredje, men Djokovic var på toppen igen i fjerde og vandt 6-1, 6-2, 3-6, 6-3.

Djokovic er i sin sjette finale Down Under, og han har aldrig tabt en af slagsen. Han skal nu møde enten Andy Murray eller Milos Raonic.

Førstnævnte har Djokovic mødt i tre finaler, 2011, 2013 og 2015, som altså alle er vundet.