Nole og King Fed er videre

Det havde nok været en overraskelse af de helt store, hvis hverken Roger Federer eller Novak Djokovic var snublet i gruppespillet ved ATP Finals i O2 Arena i London.

Nu er de begge videre efter sejre i deres sidste gruppekampe med Federer som etter, efter at han slog Djokovic forleden i to sæt.

Schweizeren sluttede af med en tre sæts sejr over japanske Kei Nishikori, mens Djokovic vandt sin 21. sejr ud af 23 mulige mod Tomas Berdych, Tjekkiet.

Djokovic skal nu op mod Rafael Nadal i semifinalen, mens Federer møder enten Stan Wawrinka eller Andy Murray.