Tennisverdenen er i chok! Serena ude af US Open

Der var lagt i kakkelovnen til den helt store triumf for tennisdronningen Serena Williams, som ved dette års US Open kunne blive den første spiller til at vinde en ægte Grand Slam, siden Steffi Graf gjorde det helt tilbage i 1988. Men fredag aften stod det klart, at det bliver der ikke noget af i denne omgang.

Williams måtte give fortabt efter at have tabt semifinalen i New York til useedede Roberta Vinci i tre sæt.

At kalde det en sensation er ikke ord nok. Inden turneringen gik i gang, var der slet ikke odds på Vinci som vinder, mens Serena var storfavorit.

– Serena havde inden semifinalen vundet 33 Grand Slam-kampe – i træk! Vinci havde vundet 30 kampe i alt denne sæson.

– Vinci har tabt 24 kampe i 2015 – Serena har tabt 22 de seneste ti år.

Men ved stillingen 4-3 til italieneren slog hun til og bragte sig foran med 5-3. Selvom Serena fik reduceret til 5-4 var det alligevel ikke noget problem for Vinci at serve sig i sin første Grand Slam-finale.

I finalen venter landsmanden Flavia Pennetta. Og det er i øvrigt den første rene italienske Grand Slam-finale nogensinde.