Yes! Konge-semifinalen er sikret

Der er serve-ret en super lækkerbisken, når den ene semifinale skal spilles ved Australian Open i herreafdelingen.

Det er nu en kendsgerning, at verdensetteren Novak Djokovic møder Grand Slam-rekordholderen Roger Federer i en vanvidskamp.

Djokovic havde ingen problemer med japanske Kei Nishikori, der blev besejret i tre sæt med 6-3, 6-2, 6-4. En noget anden kamp end ottendedelsfinalen som skulle ud i fem sæt mod franske Gilles Simon.

Federer var ligeledes suveræn mod tjekkiske Tomas Berdych, som blev besejret 7-6, 6-2, 6-4 i kvartfinalen.

Det er 45. gang, Djokovic og Federer mødes, og de har 22 sejre hver.