Djokovic slår finsk modstander og er klar til tredje runde

Den forsvarende Wimbledon-mester Novak Djokovic er klar til tredje runde i årets prestigefyldte græsturnering i London, efter han slog finske Jarkko Nieminen med cifrene 6-4, 6-2 og 6-3. Den serbiske verdensetter kan se frem til lidt hårdere modstand, når han i næste runde møder australske Bernard Tomic, der er at finde på verdensranglistens 27.-plads.

Djokovic har fået en heldig lodtrækning ved årets Wimbledon-turnering. Flere af de største navne er nemlig havnet i modsatte turneringshalvdel, hvilket betyder, at den 28-årige tennisstjerne ikke kan møde Rafael Nadal, Roger Federer og Andy Murray før en eventuel finale.

I potentiel semifinale kan Novak Djokovic risikere at møde Stan Wawrinka, der for få uger siden slog serberen i French Open-finalen.

Djokovic har endnu ikke smidt et sæt ved dette års Wimbledon, som blev indledt med en sikker sejr mod tyske Philipp Kohlschreiber.