Fed Cup

Sponsoreret Artikel

Se Fed Cup og gå ikke glip af den største holdturnering for damer i verden. 

 

Om Fed Cup

Den kvindelige pendant til Davis Cup hedder Fed Cup. Som i mange andre sportsgrene skal man en hel del længere frem i tiden før, at man begyndte at overveje en turnering for kvindelige landshold. Helt præcist gik der 63 år fra den første Davis Cup-turnering til det internationale afviklede den første udgave af Fed Cup.

Det var i forbindelse med forbundets 50 års fødselsdag. Men faktisk var der taget initiativ til en sådan turnering allerede 40 år tidligere. Helt bestemt i 1923, hvor den amerikanske tennisspiller Hazel Hotchkiss Wightman tog initiativ til en årlig holdkamp imellem USA og Storbritannien, der ligesom på herrer siden var de førende nationer i den internationale kvindetennis.

Allerede i 1919 havde hun foreslået en kvinde version af Davis Cup, men da det blev afslået, tog Wightman initiativ til Wightman Cup, som blev spillet helt frem til 1989.

 

Førstedamen inden for tennis

I 1963 introducerede det internationale tennisforbund så Federation Cup.  Den første udgave af turneringen tiltrak deltagelse af 16 nationer og blev fra starten støttet af sportens topspillere. Den første kamp mellem Australien og USA blev spillet i Queen’s Club i London og var et brag imellem de fire Grand Slam-vindere Darlene Hard, Billie Jean King, Maggie Smith og Lesley Turner. Så var man ligesom i gang.

Hazel Hotchkiss Wightman bliver kaldt førstedamen inden for tennis, men kælenavnet passer også meget godt på det amerikanske Fed Cup-hold. De topper nemlig listen over de nationer, der har vundet turneringen flest gange. USA har vundet turneringen 17 gange i alt, hvilket er ni gange mere end Tjekkiet, der er nummer to på listen. Det var specielt i slutningen af 70’erne og op igennem 80’erne, at de amerikanske kvinder trak fra i sejrsstatistikken. Her bestod holdet blandt andet af Cris Evert og Martina Navrátilová.  Det er dog efterhånden ved at være en del år siden, at USA seneste har kunnet fejre et ”verdensmesterskab” indenfor kvindetennis. Den seneste sejr til USA var tilbage i år 2000, men det er Italien, Rusland og Tjekkiet, der siden 2004 har fordelt mesterskaberne imellem sig.

 

Danske damer i Fed Cup

Første gang at Caroline Wozniacki stillede op for Danmark var i 2005. Dengang var hun bare 15 år, men det er langt fra den yngste spiller, der har optrådt for sit land. I 1997 spillede Denise Panagopoulou i en alder af 12 år.

Der er ingen tvivl om, at det er Caroline Wozniacki, der er det største navn inden for dansk tennis nogensinde, men hun mangler fortsat et stykke vej, hvis hun skal nå op på siden af Tine Scheuer-Larsen i Fed Cup-sammenhæng. Hun har rekorden for flest sejre i Fed Cup og var med til at spille det danske hold frem til kvartfinalen i 1988, hvilket var anden gang at det skete. Første gang var i 1976.

I dag spiller holdet i Europe/Africa Zone Group III, men har ligget lige på nippet til oprykning de seneste par år.

Ud over Caroline Wozniacki består holdet i dag af Malou Ejdesgaard, Karen Barbat og Mai Grage.

Vindere

Vinder 2014: Tjekkiet
Vinder 2013: Italien
Vinder 2012: Tjekkiet

Holdet

1. single: Caroline Wozniacki
2. single: Karen Barbat
3. single: Mai Grage
4. single: Julie Noe