Djoko videre i Dubai og ønsker Federer god bedring

Sidste år stod Roger Federer og Novak Djokovoc overfor hindanden i finalen ved ATP turneringen i Dubai. Det bliver der ikke noget af i år, da Federer i disse dage er ved at komme sig over en operation i knæet.

Det er endnu uvist, hvornår den 34-årige schweizer er tilbage på tennisbanerne.

Derfor brugte Djoko muligheden for at ønske sin kollega god bedring, da han havde slået Roberto 6-1, 6-2 i første runde af dette års turnering i oliestaten.

  • Jeg er ked af at høre, hvad der er sket med ham, fortalte Djokovic til Sport360° og fortsætter
  • Jeg håber, at han kommer hurtigt tilbage. Vi er slet ikke vant til at se ham sådan. Normalt spiller han (Federer, red) godt hele året, og er meget fit og vigtig for vores sport, lyder det fra verdensranglistens nummer et.