Så er han Wimbledon-mester igen, Novak Djokovic.
Den serbiske tennisstjerne er for tredje gang i karrieren, og andet år i træk, vinder af verdens fineste græsturnering, Wimbledon.
Det står fast, efter at førsteseede Djokovic slog Roger Federer i overbevisende stil i fire sæt med cifrene 7-6, 6-7, 6-4, 6-3.
Således misser andenseedede Roger Federer sin ottende Wimbledon-titel, der var schweizerens helt store målsætning i hans 10. Wimbledon-finale.
Den 33-årige schweizer vandt ellers andet sæt i en medrivende tiebreak, som endte 12-10 til Federer, men det var ikke nok til at få bugt med den stærke serber.
Novak Djokovic har nu vundet imponerende 54 titler i sin karriere.