Novak Djokovic sikkert videre til anden runde

Den forsvarende Wimbledon-mester Novak Djokovic fik en sikker åbning på dette års græsturnering i London, da han uden problemer sendte tyske Philipp Kohlschreiber ud.

Kampen blev vundet i tre sæt med cifrene 6-4, 6,4 og 6-4 og var samtidig Novak Djokovics første kamp siden han tabte French Open-finalen til Stan Wawrinka.

– Det er skønt at være tilbage. Det bliver ikke større end Wimbledon, så det er en stor ære at åbne turneringen som forsvarende mester på Centre Court, siger Novak Djokovic til BBC.

Den serbiske verdensetter skal møde enten Lleyton Hewitt eller Jarkko Nieminen i anden runde.