Wozniacki irriteret på journalist ved pressemøde

Caroline Wozniacki er ikke meget for at tale om sin kommende modstander ved årets Wimbledon, Camila Giorgi.

I hvert fald ikke med en italiensk reporter, der spurgte ind til den danske tennisstjernes kamp mod Giorgi lørdag.

Danskeren havde tidligere på pressemødet fået stillet spørgsmål vedrørende sin kommende italienske modstander. Og det var tilsyneladende nok for verdensranglistens nummer fem.

– Er vi til Camilas pressemøde eller mit? Svarede Wozniacki den italienske reporter.

Men du skal spille mod hende, svarede journalisten.

– Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker inde i hendes (Camila Giorgi red.) hoved. Desværre. Jeg ved, hvad der sker inde i mit hoved. Det er alt, jeg kan sige til det.

Men jeg spurgte dig? 

– Næste spørgsmål.

Camila Giorgi fører forud for lørdagens kamp med 2-1 i indbyrdes opgør mod Caroline Wozniacki