De to veninder, Caroline Wozniacki og Serena Williams, skal mødes i en opvisningskamp i Madison Sqaure Garden i New York næste år.
Ved samme lejlighed skal schweiziske Stan Wawrinka op mod Gaël Monfils i den berømte arnea, hvor blandt andet New York Knicks spiller deres kampe i NBA.
Williams har vundet 21 Grand Slams i sin karriere, og hun var bare to kampe fra at vinde alle fire i samme kalenderår i denne sæson.
Wozniacki har været i to US Open finaler, som hun tabte i 2009 til Kim Clijsters og 2014 til Williams.
Stan Wawrinka vandt Australian Open i 2014 og French Open i 2015, og han har også en guldmedalje fra OL i Bejing i 2008 i double.
Gaël Monfils´ bedste resultat er en semifinale i French Open samt to kvartfinaler ved US Open. Som junior vandt han i 2004 både Australian Open, French Open og Wimbledon.
Opvisningskampene spilles 8. marts, og der kan købes billetter fra 1. november.