Caroline Wozniacki

Sponsoreret Artikel

Læs biografien og de seneste nyheder om den danske tennisspiller Caroline Wozniacki og find ud af hvor du kan streame hendes kampe live online.

Se tennis livestream

Regler og Vilkår
Dansktennis viser sammen med Bet365 mere end 40.000 streamede begivenheder direkte hvert år.
Bemærk venligst at IP-rettighederne til at streame disse begivenheder ejes på landsniveau, og derfor kan der være begivenheder, som du ikke kan se, grundet disse restriktioner. Før du registrerer dig hos Bet365 og indbetaler til din konto for at kunne se en bestemt begivenhed via Bet365 Live billeder anbefales det, at du først forespørger hos Bet365, hvorvidt det er muligt at se den pågældende begivenhed via Live billeder fra landet, hvor du befinder dig.

For at anvende tjenesten Live Billeder skal du logge ind og have midler på din konto eller have placeret et væddemål indenfor de sidste 24 timer

18+ – Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu

Tidligt talent for tennis

Hun er datter af Piotr og Anna Wozniacki, som selv var habile sportsudøvere. Anna Wozniacki spillede volleyball på det polske landshold, mens faderen Piotr spillede fodbold på højt plan og skrev kontrakt med B1909 beliggende i Vollsmose i Odense.

Her så Caroline Wozniacki første gang dagens lys, da hun blev sat i verden 11. juli 1990. Det blev hurtigt en realitet, at den unge blonde og smilende pige havde et usædvanligt talent inden for tennis og med en ketcher, som nærmest var større end hende selv, begyndte hun så småt at slå til de bløde gule bolde med farmand Piotr på sidelinjen.

Han har så fulgt hende i hele karrieren og har coachet, trænet og motiveret hende verden rundt på grus, græs og hardcourt. Det har ført til megen kritik, da mange eksperter har ment, at Piotr har været hæmmende for hendes spil, og at hun bør frigøre sig fra ham for at udvikle sig yderligere.

Det har naturligvis været i perioder, hvor det er gået dårligt, mens man sjovt nok ikke har hørt noget til og om ham, da hun lå nummer et i verden.

Den tillukkede polak har været meget svær at få i tale for de danske medier, men Wozniacki-lejren har dog lyttet til kritikken, for der har været andre trænere ind over.

Svenske Thomas Johansson, spanske Ricardo Sanchez og hollandske Sven Grönewald har alle forsøgt sig på sidelinjen. Og for nyligt har Michael Mortensen og Thomas Högstedt prøvet kræfter med danskeren, dog uden held.  Så det er igen farmand, der styrer løjerne.

Caroline Wozniacki Live

Succes på WTA-touren

Man må dog sige, at der har været mest medgang for tennis-esset, som entrede WTA-touren i 2005.

Allerede i oktober 2006 vandt hun sin første seniorturnering, og så begyndte det ellers at gå stærkt for danskeren. I 2008 vandt hun sin første WTA-titel, Nordic Light Open i Stockholm, og yderligere to, inden hun i 2009 blev den første danske kvinde til at nå en Grand Slam finale.

Her tabte hun desværre US Open slutkampen til Kim Clijsters, som også stod i vejen for en triumf i sæsonafslutningen i Doha året efter. Til gengæld sluttede Caroline Wozniacki både 2010 og 2011 som verdens nummer et, en position, som hun holdt i hele 67 uger.

Alt i alt har hun vundet imponerende 22 WTA-titler, mens det endnu ikke er blevet til en Grand Slam.

Elsker mode

Uden for banen sørger Wozniacki både for kontroverser og lever i modelysets blitz. Hun har aldrig lagt skjul på, at hun elsker lækkert tøj og har blandt andet fået klæder fra den kendte designer Stella McCartney, som også har designet flere af hendes outfits på banen. Blandt andet en kjole, som blev kritiseret for at være lige kort nok, men det tog danskeren med det berømte smil, som har givet hende tilnavnet ”Miss Sunshine”.

Hun fik også på puklen, da hun imiterede kollega Serena Williams og proppede et par gigantiske bolde i blusen for at symbolisere amerikanerens brystparti.

Det fik flere til at kalde hende racist, men Serena afviste selv historien som pjat og støttede sin danske veninde.

Nu skal vi ha´ den Grand Slam

Wozniacki har stadig ikke vundet en Grand Slam, og spørgsmålet om, hvornår det sker, er ved at drive den ellers rolige tennis-pro til vanvid.

To US Open finaler er det blevet til, men hun tabte som bekendt til Kim Clijsters i 2009 og til veninden Serena Williams i 2014. Med fem år i mellem finalerne har danskeren bevist, at hun er både hårdfør, ærgerrig og yderst talentfuld, så mon ikke den Grand Slam kommer inden længe.

På grus har hun været rigtig god i denne sæson, så vi krydser i den grad fingre for vores danske stjerne.

Nyheder om Caroline Wozniacki


Se Australian Open 2019: Live Stream Wozniacki Online

Følg Caroline Wozniacki og de andre tennisstjerner ved Australian Open 2019 med online live streaming. Du kan se samtlige kampe under Australian Open 2019, herunder selvfølgelig også Caroline Wozniackis kampe. Wozniacki vandt som bekendt sin første Grand Slam-titel i 2018 ved Australian Open, og skal nu forsvare sin titel...

Caroline on fire!

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki fortsætter med at imponere under årets sidste Grand Slam, US Open. Hun er nede som nummer 74 i verden, men det holder hende bestemt ikke tilbage. Den tidligere verdensetter er nu i kvartfinalen ved US Open efter en fremragende turnering, som ingen havde set...

Fakta

    • Født: 11 juli 1990
    • Klub: –
    • Spillehånd: Højre
    • Professionel siden: 2005
    • Aktiv: Ja
  • WTA rangliste: 2